Vores dramahold for 0.-2. er for nye og ”gamle” elever, der skal tilegne sig grundlæggende teaterteknikker.
Vi lærer dig at tale højt og være musestille, at lave teater med andre og bruge din fantasi og så får man
gode venner på teaterskolen. Vi skal arbejde med noget, familien kan komme os se.
Undervisningen er 45 minutter (skolen er mobilfri).
Vi starter uge 36 og afslutning i uge 50. (ferie i uge 42) Info om afslutninger følger.
Forårssæsonen 2024 starter uge 2 og afsluttes uge 17 (ferie uge 7 og 14). Der er 14 undervisningsgange i begge sæsoner.
Der er 1 gratis prøvegang, så du kan se, om holdet er noget for dig.
Deltagelse er bindende og udmeldelse kan kun ske undtagelsesvis, hvis særlig grund gør sig gældende.
Der ydes ikke refusion i tilfælde af framelding eller frafald.
Du får en mail fra skolen inden du starter på holdet.
Er økonomien stram, så kontakt os. Der kan være hjælp at hente

Calum har været på teaterskolen i mange år, som elev i 5 år og som underviser assistent på flere camps
og i flere sæsoner på vores yngste hold.
Calum er ved at være temmelig erfaren efter en del gange på scenen på Dorothea Teatret,
bla. i Folk og Røvere, Midt om Natten og Krummernes Jul. Han har også medvirket i Jels Vikingespil.
Han brænder utroligt meget for fællesskabet og hvordan man løfter hinanden gennem samarbejde.
Selvom man måske ikke har meget eller ingen erfaring med teater og drama når man møder op første dag,
er målet at man føler sig mere sikker på en scene når vi er færdige.